Er retshjælpsdækningen tidssvarende?

Retshjælpssystemets loft for dækning af totale sagsomkostninger har ikke fulgt med udviklingen af retssagers kompleksitet og dermed omkostninger forbundet med retssagers førelse. Dette giver staten og virksomheder med ”dybe lommer” en fordel i civilretlige sager mod private borgere med retshjælpsdækning. Samtidigt er afregningsmetoden overfor advokaterne forældet, hvilket har ført til, at mange advokater ikke tager retshjælpssager, da de vurderer, at indtjeningen er for lille.

Der er sket en udvikling i retssager gennem de seneste år, som kan have store konsekvenser for den enkelte borger i civile sager. Der bliver fremlagt en voksende mængde processtof, altså dokumenter som sagens parter og advokater skal gennemgå i den enkelte sag, hvilket har effekt på sagens kompleksitet og bekostelighed. Udviklingen er blandt andet baseret på brugen af syn og skønsforretning, samt sagkyndige erklæringer.

Kort om retshjælpsdækning:

Retshjælpsdækning er en forsikringsbaseret dækning af sagsomkostninger gennem borgerens personlige forsikring. Borgeren skal betale en selvrisiko på 10 procent af de samlede omkostninger til forsikringsselskabet, ligesom der er et minimumsbeløb på selvrisikoen, typisk på omkring kr. 3.000.

Retshjælpsdækningen omfatter 3 kategorier:

1. Omkostninger til egen advokat: Salær betales fra forsikringsselskabet til borgerens advokat. Salæret fastsættes efter en skala, der er fastlagt af Landsretterne i 2008 og ikke pristalsreguleret siden.
2. Retsafgift: Afgift til domstolene. Beløbet beregnes på baggrund af sagens genstand (påstand). Jo højere påstand, desto højere afgift.
3. Sagsomkostninger: Ved retssagens afgørelse skal den tabende part betale en sum penge til den vindende part, hvor beløbets størrelse bestemmes af domstolene. Ved en tabt sag dækker retshjælpsdækning også forsikringstagers sagsomkostninger til den vindende modpart.