Sagstyper
Sagstyper
Vores udgangspunkt er, at vi tager os af alle former for tvister (rets- og voldgiftssager), og altid til et fast salær. Vi er særligt erfarne med tvister vedrørende mangler ved fast ejendom (huse og lejligheder m.m., herunder også entreprisesager), kontrakts- og entrepriseforhold, erstatningssager mod rådgivere og tvister i erhvervsmæssige forhold generelt.
Vores klienter
Vi har repræsenteret et bredt spektrum af klienter i form af privat personer og virksomheder i forskellig størrelse.
Da vi har et bredt spektrum af klienter, har vi også bred erfaring med tvister, hvor vores klienter anlægger sager mod globale virksomheder eller offentlige myndigheder.
AFTALEBASEREDE SAGER
Som selvstændig eller privatperson oplever man ofte at indgå forskellige kontrakter, f.eks. om levering eller salg af et produkt eller service, om ejerskab til et selskab eller lignende. Sådanne kontrakter er til for at afgøre, hvordan du og din samarbejdspartner er stillet i forskellige situationer.
Det viser sig desværre nogen gange at samarbejdet, trods kontrakterne, går i hårdknude, og at man kommer til at havne i en tvist. Der er derfor behov for at fortolke kontrakten i forhold til det konkrete problem og hændelsesforløbet op til udløsningen af tvisten.
I sådanne sager indgår ofte også krav om erstatning på grund af, at man ikke har fået den vare, man har bestilt og købt. Det kan også være erstatning fordi, man har stolet på den rådgivning, man har fået af en professionel, f.eks. en bank, arkitekt, ejendomsmægler, revisor, eller advokat.
Sådanne aftalebaserede tvister ser man også ofte i relation til køb/salg af huse eller lejligheder, der viser sig mangelfulde eller bygge- og entreprisesager. I denne type sag er det også vigtigt, at finde ud af hvem sagen skal føres imod? Er det forsikringsselskabet, den byggesagkyndige eller dennes ansvarsforsikringsselskab, sælger eller måske ejendomsmægler?
Vi har stor erfaring med sager som udspringer af kontrakts- og aftaleforhold.
ERSTATNINGSKRAV
Erstatningskrav er forskelligartede. Ens for dem er, at du har lidt et tab, som du ønsker dækket af modparten. Typisk fordi personen eller virksomheden har begået en fejl som ligger til grund for tabet.
Erstatning kan også komme på tale fordi, man har pådraget sig en personskade i sit arbejde eller fritid.
Vi har stor erfaring i at føre de fleste typer af erstatningssager.
SAGER MOD DET OFFENTLIGE
Vi har også tvister mod offentlige myndigheder fx SKAT og ankestyrelser.
ARBEJDER VI OGSÅ MED STRAFFERET?
Ja, som udgangspunkt, dog kun sager som udspringer af økonomisk kriminalitet. Vi kan dog altid anbefale en anden advokat til andre typer straffesager.
ØVRIGE SAGER?
Vi vil også kunne behandle din sag, hvis den handler om andet, end ovenstående. Ring eller skriv og få en forpligtende snak om din sag.